Gennemse Kategori

Arbejde

A-kasse

A-kasser sikrer medlemmer økonomisk ved ledighed

Der er ingen tvivl om, at rigtigt mange danskere har valgt ikke at være medlem af en af de A-kasser, som vi har her i landet. Det er ganske givet affødt af, at vi i mange år har haft et arbejdsmarked, hvor stillingerne næsten hang på træerne, og hvor man kunne vælge og vrage blandt jobs.

Derfor var der heller ingen grund til at frygte arbejdsløshed, for der var nærmest med garanti straks et nyt job til én. Sådan forholder det sig ikke i dag. Nu må mange arbejdstagere leve med den usikkerhed, at hvis de af en eller anden grund mister deres job, så kan det vise sig næsten umuligt at finde et nyt. Specielt inden for nogen brancher og faggrupper er efterspørgslen på nye medarbejdere nærmest ikke til stede. Det gælder blandt andet inden for produktionsjobs, hvor der i mange år var brug for ufaglært arbejdskraft, men hvor man nu skal kigge meget langt efter opslåede stillinger. I nogen dele af landet er det ganske enkelt ikke muligt at finde den type jobs, og så kan en fyreseddel vise sig at have endog store og meget negative konsekvenser for en familie.

Hvis job og indtægt forsvinder er A-kasser garant for økonomisk stabilitet

For de fleste af os er vor lønindtægt dét, der giver os smør på brødet. Forsvinder den, forsvinder det økonomiske sikkerhedsnet, som danner basis for vort liv, så det er selvsagt meget vigtigt, at vi har et sådan. Hvis man skulle være så uheldig en dag at stå med en fyreseddel i hånden, og der intet nyt job er i sigte, er det afgørende for hele familiens eksistens, at man har været så forudseende at sikre sig økonomisk mod dette. Har man ikke det, og i god tid inden fyringen, så kan man ende med at stå i en meget ubehagelig situation, hvor man er nødsaget til at afhænde såvel ejerbolig som bil.

Sikring af familie ved arbejdsløshed – medlemskab af en af de mange A-kasser

Mange danske arbejdstagere har den helt forkerte opfattelse, at hvis de skulle opleve ledighed, ja, så træder enten kommune eller stat til med en økonomisk håndsrækning, så længe man er arbejdsløs. Det er dog ikke rigtigt. Man forventes nemlig selv at kunne tage vare på familiens økonomi, og det betyder blandt andet at være forudseende nok til at melde sig ind i en A-kasse. Gør man det, slipper man for at skulle sælge for eksempel bil og bolig, lige som man heller ikke skal bruge en eventuel opsparing. I stedet modtager man dagpenge, som går ind på éns konto hver måned, og til gengæld for dette betaler man et månedligt beløb til A-kassen, det såkaldte kontingent.

Der er virkeligt mange fordele ved et medlemskab hos en af de mange A-kasser, så det er bestemt noget man skal overveje, mens man er i job. Der gælder nemlig regler om anciennitet, som skal overholdes, inden man er dagpengeberettiget, så det er bare med at træffe et valg.